'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2020 - 03


Lidt om kvalitetsrapporterne i ft folkeskolen



.
Hvert andet år udarbejder kommunerne en såkaldt kvalitetsrapport om folkeskolerne i den enkelte kommune. Kvalitetsrapporten kan betragtes som et led i den mål- og resultatstyring, der præger folkeskoleområdet.

Et af formålene med kvalitetsrapporterne er således også, at det fokus på mål og resultatstyring, som kvalitetsrapporterne i høj grad tager udgangspunkt i, fører til en befordrende sammenhæng mellem politiske mål og resultater. Ikke mindst med udgangspunkt i resultatoversigterne for elevernes læring og trivsel. Både i forhold de nationale mål, men også gerne i forhold til mere lokalt definerede udviklings- g kvalitetsmål.

De mange oversigter med tal og sammenlignelige data er guf for mange politikere. Oversigterne giver et relativt overskueligt og overordnet lærings- og trivselsrelateret overblik over, hvor kommunens skoler resultatmæssigt ligger i forhold til hinanden, og hvor godt kommunens skoler klarer sig i forhold til nabokommunens skoler, landsgennemsnittet og den slags. Det vil sige, at der umiddelbart vil kunne tages action, hvis nogle resultater afviger markant fra fx de nationale og lokale mål for faglighed og trivsel.

Kvalitetsrapporterne er ofte ganske forskellige fra kommune til kommune. Det kan skyldes flere ting.

For eksempel den tradition for, og dermed også erfaring med, dialog om kvalitet, som man i den enkelte kommune har udviklet. Hvor dygtige har man været til at sætte fokus på skolernes daglige virkelighed sammen på tværs af forvaltning og skoler i et kvalitetsperspektiv? Ikke kun forud for udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne, men som en naturlig og befordrende del af det løbende samarbejde mellem forvaltning og skoler. Sådan at det politiske niveau også løbende kan modtage virkelighedsnære og hverdagsrealistiske perspektiver på skolernes behov for, og indfaldsvinkler til, at arbejde med og samarbejde om kvalitetsudvikling lige præcist der, hvor det mest åbenlyst vil give god mening at gøre det i forhold til den daglige virkelighed i netop denne kommunes skoler.

Det kan også skyldes, at det bare kan virke enklere og dermed mindre tidskrævende at arbejde mere traditionelt med kvalitetsrapporterne. Give politikerne de tal og oversigter, de er vant til at få. Og desuden kræver det nok også ganske pænt med tid, hvis man, sådan for alvor, skal udvikle et supplerende og lokalt målrettet kvalitetskoncept i forhold til kommunens skoler. Kan det lade sig gøre? Ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men det skal opleves som en meningsfuld og anvendelig investering af tid og kræfter. Så det oplæg, man tager udgangspunkt i, skal være umiddelbart genkendeligt og motiverende i forhold til den konkrete virkelighed i skolerne. Ikke noget med tågede abstraktioner og smarte formuleringer her.

Det er vigtigt, at de kommunale kvalitetsrapporter af både forvaltning, af skolebestyrelser og skoler samt af de kommunale politikere bliver set og behandlet som en åben mulighed for at se kvalitet i folkeskolen i øjnene på flere måder end de umiddelbart gængse.

Mere traditionel målstyring og resultatopfølgning kan ikke alene synliggøre det mangesidede spektrum af kvalitetsparametre, som folkeskolens daglige virkelighed i realiteten lægger op til.

Der er brug for at koble nye, herunder også processuelle, kvalitetsparametre til oplevelsen af, hvad det er, vi skal måle på, hvis vi vil vide, hvordan kvalitet og daglig virkelighed i vores folkeskoler egentlig hænger sammen.