'Månedens refleksion' er en lille månedlig skrivelse, som debatterer et aktuelt emne.

Vælg år til venstre og måned herunder.

 
2018 - 12


Lidt om god ledelse.




Der er de seneste 30 år blevet brugt mange millioner kroner på at gøre offentlige ledere bedre gearet til at være, nå ja, ledere. Det er fint nok. Specielt hvis effekten afspejler sig klart og tydeligt i forhold til både kvaliteten i, og udviklingen af, de indsatser over for borgere i alle aldre, som lederne dybest set har som deres helt fundamentale opgave.

Det er rigtigt, at man som leder også typisk har et ansvar for, at økonomien hænger sammen i forhold til den udstukne politiske ramme. Men økonomien i sig selv er naturligvis ikke hovedopgaven for ledere. Og økonomien skal derfor også altid relateres til det egentlig mål med god ledelse. Og det er og bliver at medvirke til, at de kommunale indsatser giver så meget mening i relation til borgernes daglige virkelighed som overhovedet muligt.

Det betyder samtidigt, at man som leder konstant skal man være opmærksomme på, om der er tilstrækkeligt fokus på den nødvendige sammenhæng mellem de ydelser og indsatser, som man møder borgerne med, og den positive effekt heraf set med borgernes egne øjne.

Det kan man gøre mange måder. I nogle sammenhænge beder man borgerne udfylde et spørgeskema, for eksempel med svarmuligheden ja, nej og ved ikke. Resultatet heraf er langt fra altid voldsomt imponerende vurderet med bare svagt kritiske faglige briller, men producerer som regel nogle rimeligt tilforladelige resultater. Herefter kan man så melde ud, at de ældre er overvejende tilfredse med kommunens service, eller hvad det nu er, man har spurgt ind til.

Som leder bør man naturligvis have større ambitioner end som så. Og for eksempel sammen med sine medarbejdere udvikle metoder til at tjekke langt mere borger- og virkelighedsnært op på, om de ydelser og indsatser, man som leder har sagt god for, rent faktisk virker tilstrækkeligt befordrende i forhold til borgernes virkelighed.

Et andet eksempel på god ledelse handler om at sikre, at medarbejdernes konkrete erfaringer om både faglige udfordringer og muligheder i forhold den gruppe af borgere, som det konkrete arbejde især retter sig mod, bliver anvendt i forbindelse med den løbende udvikling og kvalificering af det daglige arbejde. Også det kan gøres på forskellig måde, og forudsætter egentlig bare, at man som leder ser det som en relevant og vigtig ledelsesopgave og som følge heraf medvirker til at gøre det til en del af den fælles evaluerings- og udviklingskultur.

Man kan selvfølgelig også fortabe sig i, hvilken ledelsestype, man nu lige synes, at man er. Er man for eksempel den anerkendende leder. Eller er man snarere den reflekterede leder. Eller hvad med fokuserede leder.

Men alt det der kan man måske passende sidde og sniksnakke med andre ledere om, hvis man en dag har nogle minutter til overs.

For det kan skam være hyggeligt nok.